Uddannelsens formål.
Instituttets 4-årige psykoterapeutuddannelse har til formål at uddanne psykoterapeuter, der er forankret i et humanistisk og eksistentielt menneskesyn, og som arbejder psykodynamisk.
Formålet med psykoterapeutuddannelserne er at uddanne
terapeuter til selvstændigt at udøve psykoterapi.
Målsætningen for uddannelsen i psykoterapi er at give eleverne viden, kompetencer og færdigheder inden for psykoterapeutiske teorier og metoder, således at de bliver i stand til på forsvarlig vis at anvende psykoterapeutiske behandlingsmetoder og gøre brug af psykoterapeutiske teknikker inden for den psykodynamiske retning.
Metode
Vores grundlæggende terapeutiske metode og referencemodel er den psykodynamiske med vægt på overførings- og modoverføringsforholdet samt positiv reformulering. Vi inddrager systemiske og eksistentielle teorier og metoder. Det er vores menneskesyn, at terapi
bør varetages med stor faglig og teoretisk indsigt, hvor både form og timing er vigtige, for at klienten kan tage imod intervention.
Uddannelsen er en vekslen mellem teoretisk og praktisk orienteret undervisning, hvor der lægges vægt på det teoretiske fundament såvel som terapeutisk dybde.
På Gråbrødre Instituttet lægger vi vægt på, at psykoterapeut-erhvervet er et håndværk, som skal være solidt forankret i teoretisk og forskningsbaseret viden, så faget udøves på et kvalificeret grundlag.
Det er vores erfaring, at den teoretiske og praktiske undervisning støtter og inspirerer hinanden, når de foregår sideløbende. Når tilegnelsen af det teoretiske følges med den praktisk-terapeutiske udvikling af elevernes selvindsigt, bliver det teoretiske fundament en bevidst kompetence.
Uddannelses/undervisningsplan, rammer og opbygning
For at give flere mulighed for at følge uddannelsen er den opbygget som eksternat bestående af kursusblokke.
Første og andet år består af 20 kursusblokke, der starter gruppe-terapeutisk torsdag aften 18.00-21.00 og fortsætter med teoretisk udviklingspsykologisk undervisning samt psykoterapeutisk træning og terapi fredage og lørdage 10.00-17.30. 10 af kursusgangene inkluderer også søndage 10.00-17.30. Der skal påregnes ca. 3 timers personligt arbejde og refleksion i træningsgrupperne om fredagene. Dette svarer til ca. 1 kursusblok hver måned uden for ferieperioderne. Derudover skal der beregnes tid til at læse faglitteratur.
Tredje og fjerde år består af 16 kursusblokke der starter gruppe-terapeutisk torsdag aften 18.00-21.00 og fortsætter med teoretisk udviklingspsykologisk undervisning samt psyko-terapeutisk træning fredage og lørdage. Der skal påregnes ca. 3 timers personligt arbejde og refleksion i træningsgrupperne om fredagene. 14 af kursusgangene inkluderer også søndag 10.00-17.30 med gruppesupervision samt træning i teori og metode.
Udover dette er der 17 indkald tirsdag aften 18.00-21.00
med gruppesupervision samt træning i teori og metode.
Første og andet år består af en teoretisk/psykologisk, en personlig og en praktisk del.
Den terapeutisk praktiske del af uddannelsen starter med selvudvikling og selvforståelse. Vi finder det nødvendigt at arbejde med egne temaer, inden man begynder at arbejde med klienter. Som terapeut er det vigtigt at kende sig selv godt.
Derfor arbejdes der på uddannelsen med den enkelte. Der gives mulighed for både individuelle terapisessioner og træningsterapier som udføres i plenum af instituttets lærerstab.
Formålet med den personlige psykoterapeutiske erfaring er at anbringe eleven i en position, hvor hans eller hendes tænkning, følelser og adfærd i en interpersonel relation udforskes og bruges terapeutisk.
Træningsterapierne i plenum giver eleverne mulighed for i
den efterfølgende gennemgang at stille spørgsmål til
terapeuten (læreren) omkring den valgte intervention. Dette er også med til at træne et mere nuanceret syn på hypotesedannelse.
Her er også mulighed for i den efterfølgende gennemgang
at bearbejde og uddybe forståelsen af, hvordan aktuelle situationer kan reaktivere følelser og grundlæggende mønstre, som oprindeligt var nødvendige og hensigtsmæssige. Hensigtsmæssige i forhold til at sikre egen psykisk overlevelse og bevare opvækstfamiliens balance.
Her træner eleverne også færdigheder i at analysere, fortolke, sammenligne og kombinere samt redegøre for anvendelsen af teknikker.
Endelig foregår der en refleksion af selve elevernes holdning til terapi som f.eks. at tolerere, acceptere, engagere sig, tage initiativ, tage ansvar, vise respekt, anerkende. være optaget af, være indstillet på, have forståelse for, have opnået et nuanceret syn på og være overinvolveret.
Målformulering og evaluering
Førte undervisningsgang laver eleven en skriftlig målformulering og sender den til instituttet elektroniske database.
Målbeskrivelsen giver eksempler på ønskede relevante mål og delmål, som kan være af faglig eller mere personlig art eller handle om teoretisk opkvalificering og kompetence.
Den årlige evaluering giver så mulighed for at følge op på denne proces i form af elevens mundtlige præsentation.
Her vurderes elevens egen indsigt af to lærere, samtidig med at elevens læringsproces og det teoretiske fundament
evalueres. Evalueringen optages digitalt, så eleven har mulighed for senere at genhøre evalueringen og i en mindre presset situation lytte til både sine egne kommentarer og lærernes tilbagemeldinger omkring elevens læringsproces. Denne evaluering renskrives og sendes til instituttets
database.
De små træningsgrupper
I uddannelsen indgår et obligatorisk, færdighedsudviklende element, som løber over to år ad gangen.
Færdighedsudviklende øvelser foregår blandt andet i de mindre træningsgrupper.
Formålet med de færdighedsudviklende øvelsers refleksion i mindre trænings-grupper er at gøre det mere overskueligt og tryghedsskabende gennem en kontinuerlig toårig arbejdsperiode at opbygge og træne specifikke kliniske færdigheder.
Samtidig tilsigtes det at gruppen forbliver et støttende og socialt netværk. Et netværk som udfordrer både tilknytnings- og adskillelsesproblematikker samt individuation.
Den teoretiske del udgøres af undervisning i plenum. Teorien tilegnes gennem at undervisningen udgør et hele, der på relevant vis dækker væsentlige psykoterapeutiske aspekter, så de danner en sammenhængende logisk rød tråd, og hvor sværhedsgraden og forståelsesniveauet langsomt øges.
Teoriundervisningen tilsigter at der etableres et fælles kendskab til psykoanalytisk teori og begreber, med henblik på opbygningen af et fælles sprog.
Teoriindlæringen baseres på begreber som personlighedsudvikling, symptomdannelser, angst, psykisk konflikt, krise, defekt og mening samt familiedynamik, gruppeprocesser, sociale processer, selvstændighed og fællesskab.
Krav og forventninger afstemmes i forhold til elevernes kompetence og forventede niveau i udannelsesforløbet
Der gennemgås litteratur om udviklingspsykologi, psykoterapiteknik, supervision, psykoterapiforskning, videnskabsteori, klinik, praksis og etik. Undervisningen forudsætter aktiv medvirken fra den uddannelsessøgende.
Undervisningstimer foregår kontinuerligt i blokke og følger undervisningsplanen
Supervision:
Supervision af terapeutiske forløb vægtes højt på uddannelsens tredje og fjerde år. Supervisor (læreren) følger terapien tæt ved regelmæssig kontakt til terapiprocessen. Den eksterne supervision kan foregå i plenum, individuelt eller i mindre grupper.
For at sikre et kontinuerligt forløb i terapi- og supervisionsprocessen bliver alle supervisioner optaget digitalt og skal renskrives af eleven som en del af læringsprocessen.
Dette giver eleven mulighed for igennem skriveprocessen at
fordybe sig yderligere i sin læreproces.
Det overordnede mål med supervision er at udvikle elevens psykoterapeutiske færdigheder gennem praktisk erfaring. Supervision er en interpersonel, hjælpende og lærende proces baseret på gensidig refleksion og teoretisk forståelse af mentale funktioner.
Ved supervision af det psykoterapeutiske forløb fokuseres på relationen mellem klient og terapeut samt hvordan egen tænkning, følelser og adfærd influerer på det terapeutiske kontaktforhold til træningsklienten. Følelser og adfærd i den interpersonelle relation udforskes og bruges terapeutisk.
I supervisionen sikres at elevens valg af metoder er i overensstemmelse med dennes kvalifikation. De praktiske muligheder vurderes i relation til det terapeutiske aftalemæssige forhold mellem klient og elev. Hypotese, realistiske intentioner og valg af strategi vendes, så valg af metode afstemmes efter den enkelte træningsklients problemstilling
Evaluering tredje og fjerde år
Her lægges vægt på, at den uddannelsessøgende kender sin egen personlige styrke og sine begrænsninger.
Der sker en vurdering af elevens evne til at samarbejde
med supervisor om klientarbejdet.
Yderligere sker en vurdering af elevens evne til at træffe rationelle beslutninger, udvise ansvarsbevidsthed og administrere eget tidsforbrug i forhold til den terapeutiske setting samt til at vurdere klientens egnethed til psykoterapi og dermed foretage en korrekt videre visitation eller intervention.
Gennem rollespil og øvelser afprøves elevens evner
og egen indsigt. Eleven evalueres fortløbende for at sikre at der er overensstemmelse mellem elevens kvalifikationer og praktiske muligheder i relation til intentionerne og den personlige egnethed som terapeut.
Evaluering og selvevaluering.
Litteraturliste : GRÅBRØDRE INSTITUTTET
Axel Bertelsen og Povl Munck-Jørgensen:
"De psykiatriske diagnoser", Psykiatrifondens forlag
Susanne Bang
”Rørt ramt og rystet”
Margareta B. Broden:
"Mor og barn i ingenmandsland" Hans Reitzels Forlag 1991
Charlotte Buhl:
"Kroppens tyranni" - om anoreksi, bulemi og andre spiseforstyrrelser" Hans Reitzels Forlag 1992
J. B. Burnham:
"Familieterapi. En introduktion til systemisk teori og praksis" Hans Reitzels Forlag 1989
S. Å. Christianson:
"Traumatiske erindringer" Hans Reitzels Forlag 1997
Anders Evang: -Anders Groth
"Borderline" Hans Reitzels Forlag 1988
”Utvikling, personlighet og borderline” Cappelens forlag. Oslo
Glen O. Gabbard & S. M. Wilkinson:
"Borderline og modoverføringen" Hans Reitzels Forlag 1996
Helen Gamborg
”Det usynlige i helbredelsen”
Daniel Goleman:
"Følelsernes intelligens" Borgen 1998
Ken heap: OVERBYGNING
"Gruppemetode inden for social - og sundhedsområdet" Socialpædagogisk bibliotek
Judith L. Herman:
"I Voldens Kølvand" Hans Reitzels Forlag 1995
Eva Hildebrand:
"Familier med seksuelt misbrug af børn" Hans Reitzels Forlag 1986 (kun bibliotek)
"Drenge og seksuelle overgreb" Hans Reitzels Forlag 1994
Jeremy Holmes:
” På sporet af den sikre base” (Det lille forlag)
Espen Hougaard og Jes Gerlach:
"Angst", Psykiatrifondens forlag
Håkon Hårtviet og Per Jensen
"Familien - pluss en" Indføring i familieterapi (norsk fra kap. 3 til slut)
Ludvig Igra:
"Objektrelationer og psykoterapi" Hans Reitzels Forlag1989
O. F. Kernberg m. fl.:
"Borderline og psykodynamisk psykoterapi" Hans Reitzels Forlag 1992morten Kjølby &
Morten Kjølby & Per Sørensen
”Instrument til klinisk vurdering af de psykiske forsvarsmekanismer” Psykoterapeutisk forlag
Kari Killen:
"Omsorgssvigt er alles ansvar" Hans Reitzels Forlag 1994
Bjørn Killingmo: OVERBYGNING
"Konflikt og deficit" Instituttets egen oversættelse
"Den psykoanalytiske behandlingsmetode" Oslo. Universitetsforlaget 1971
Peter A. Lewine:
"Væk Tigeren" Borgen 1998
James F. Masterson:
"Det truede selv, Borderline og Narcissisme -personlighedsforstyrrelser i det moderne samfund" Hans Reitzels Forlag 1990
Marianne Davidsen-Nielsen:
"Den nødvendige smerte" Hans Reitzels Forlag 1982
"Blandt løver - at leve med en livstruende sygdom" Hans Reitzels Forlag 1996
Jørgen Nystrup:
"Psykoterapi", Psykiatrifondens forlag
Irene Oestrich:
"Kognitiv terapi i klinisk praksis. Tankens kraft" Dansk Psykologisk Forlag 1996
"Det føles som om himlen falder ned" Månedsskrift for Praktisk Lægegerning marts 1998, si. 385-391
"Selvtillidstræning" Psykiatrifondens forlag
Erik Simonsen:
"Personlighedsforstyrrelser" Psykiatrifondens forlag
Erik Simonsen: OVERBYGNING
" Personlighed og personlighedsforstyrrelser" Psykiatrifondens forlag
Emmy Van Deurzen-Smith:
"Eksistentiel samtale og terapi" Hans Reitzels Forlag 1995
Daniel N. Stern:
"De første seks måneder" Hans Reitzels Forlag 1979
"Et spædbarns dagbog" Hans Reitzels Forlag 1991
"Barnets interpersonelle univers" Hans Reitzels Forlag 1991
”Det nuværende øjeblik” Hans Reitzels Forlag 1994
Saint-Exupery:
"Den lille Prins"
V. Tähka:
"Psykoanalytisk Psykoterapi. Teori og teknik." Forlaget Centrum 1983
Janet G. Woititz:
"Voksne børn af alkoholikere" Borgen
WHO ICD-10:
"Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser" Munksgaard
Irvin D. Yalom:
"Existential Psychotherapy", N. Y. Basic Books, 1980.
"Kærlighedens bøddel og andre psykoterapeutiske fortællinger" Hans Reitzels Forlag 1994
” Dobbelt eksponering og andre psykoterapeutiske fortællinger”
”Sex løgn og psykoterapi”
”Terapiens essens”
”Da Nietzsche Græd”
Jørgen Thorgaard
”En god dag” Forlag centrum
Lars Thorgaard, Emma Rehfeld og Bent Rosenbaub
” Noget om psykoterapi” Psyk Info Forlaget
Morten Kjølby & Per Sørensen
”Instrument til klinisk vurdering af de psykiske forsvarsmekanismer” Psykoterapeutisk Forlag
Søren Aagaard-Birgitte Bechgaard-Gerda-Winter
”Gruppeanalytisk psykoterapi” Hans Reitzels Forlag
Susan Hart
"Hjerte -samhørighed-personlighede"
Hans Reitzels Forlag
Anne Lise Løvlie Schibbye
Relationer - et dialektisk perspektiv
Akademisk forlag
Fotokopier: Instituttets eget materiale